Internt fordrevne danskere

under anden verdenskrig i Nymindegab.

Man kan måske kalde dem danske flygtninge i deres eget land?

Af Michael Trier Aagaard

Billede 1 Rester af hullet i Lodsbjerget  Foto taget af forfatteren.

I 1943 i slutningen af krigen blev de personer, der boede på den nuværende Bjålumvej i Nymindegab bedt af tyskerne, om at forlade deres huse, fordi tyskerne ville skyde fra den tyske militærlejr i Nymindegab ud mod vest, og man ville gennemgrave Lodsbjerget i klitrækken (billede 1), der ligger på vestsiden af Bjålumvej og østsiden af Rinkøbing Fjord, samt også bygge bunkers i området (billede 2). Husene på Bjålumvej kom således til at ligge i skudlinjen fra den tyske militærlejr, når man skød mod vest.

Billede 2. Mandskabsbunkers bygget i 1943 på Bjålumvej i Nymindegab, den ses bag trappen og fyrretræet. Foto taget af forfatteren.

Det gjaldt fx min egen far kunstmaleren Carl Trier Aagaard, (CTA 9. 2. 1890 - 8. 6. 1961), og hans kone forfatteren Anna Roslund (3. 3. 1891 - 8. 3. 1945), de blev i 1943 af tyskerne beordret af til af forlade deres hus på Bjålumvej i Nymindegab.

De flyttede derfor til Nikolaj Plads i København, hvor de i forvejen havde en lejlighed, så man kan sige, at de var heldige, de havde noget at bo i, hvor de kunne være sig selv og fortsætte deres virke som kunstmaler og forfatter.

I 1945 før befrielsen blev deres hus på Bjålumvej i Nymindegab beboet af tyske flygtninge, som tyskerne havde installeret. Huset var et 220 kvadratmeter stor funkisvilla (Billede 3), der jo kunne rumme en del flygtninge.

Billede 3. CTA’s villa i Nymindegab ca. 1951. Alle bygningerne i baggrunden er militærlejren, hvorfra man tydeligt ser at huset ligger i skudlinjen. Personerne er forfatterens familie, hvor nogle er på vej op ad Lodsbjerget. Fotoet tilhører forfatteren.

Min far fortrød meget, at han efter befrielsen ikke var hurtig nok til at vende tilbage fra København til Nymindegab, fordi, som han ofte fortalte mig, så havde flygtninge pantsat en stor del af husets ejendele hos den ene af de to lokale købmænd, der var i Nymindegab den gang, og han måtte tilbage købe sine ejendele. Det bevirkede, da også, at han siden den tid fortrinsvis handlede hos den ene af de to købmænd i Nymindegab, der ikke havde haft del i dette.

Anna Roslund og Carl Trier Aagaards genbo i 1943 på Bjålumvej var en fiskerfamilie med to mindre børn, en dreng og en pige, de fire blev også af tyskerne beordret til at flytte. De kom til at bo i et sommerhus på Redningsvejen i Nymindegab, der var ejet af kunstmaleren, professor ved Kunstakademiet i København, Oscar Matthiesen (8. juli 1861 – 28. december 1957). Jeg har for nogle år siden talt med pigen fra denne fiskerfamilie, der nu boer i Hvide Sande, hun husker endnu efter godt 80 år, deres flygtningeophold i sommerhuset, som meget trangt med mange mennesker, primitivt og koldt. Hun husker også en glædelig begivenhed, nemlig at Anna Roslund og Carl Trier Aagaard sendte dem pakker fra København adresseret Professor Oscar Matthiesens hus i Nymindegab. Det var altså en pakke med gaver sendt af flygtninge til flygtninge. Anna og Carl fik ikke børn i deres ægteskab, og de to genbobørn var de meget glade for, de er ofte med på CTA’s malerier fra den periode.

Et sidste eksempel er kunstmaleren Johannes V. Kristensen (1885 -1962) med familie, der måtte forlade sit meget store sommerhus, Bjålumhus, der lå på toppen af Lodsbjerget med adgang fra Bjålumvej, men de fik det aldrig igen, det blev inddraget i militærlejren i Nymindegab til kommandantbolig under og efter krigen, huset brændte i 1960erne og er ikke genopbygget.
Dette er nævnt af John V. Jensen: ”En Malermesters Pensel fuldkommen værdig….Malerisamlingen på Nymindegab Museum”. Museet for Varde By- og Omegn 2011 s. 49.
Mig bekendt er der derudover ikke tidligere skrevet noget om disse Internt fordrevne danskere under anden verdenskrig i Nymindegab.

Michael Trier Aagaard, kan kontaktes på miaa@post2.tele.dk